Mindst 100 dræbt under kampe i Sydsudan
Mindst 100 personer har mistet livet i kampe, der brød ud i en lejr af kvæghyrder i det nordlige Sydsudan, oplyser landets informationsministerium.
- Vi har mistet omkring 28 civile, siger landets informationsminister, Bol Dhel, til den FN-støttede radiostation Miraya FM radio.
Han tilføjer, at 85 personer mistede livet, da politibetjente og soldater efterfølgende angreb den gruppe, der stod bag angrebet.
Det blodige angreb er det seneste i en række af uroligheder og kampe. Flere tusinde mennesker er dræbt og over en million er drevet på flugt, efter at kampe brød ud i Sydsudan midt i december.
Det er en udløber af en magtkamp mellem præsident Salva Kiir og den tidligere vicepræsident Riek Machar.
Det ludfattige Sydsudan fik sin uafhængighed i 2011, da det blev løsrevet fra Sudan. Urolighederne har givet panderynker hos mange af landets vestlige støtter.
USA og EU har truet med at straffe de parter i konflikten, som begår forbrydelser og undergraver en demokratisk udvikling.
Den 15. april oplyste oprørere i Sydsudan, at de havde indtaget hovedstaden i den vigtige olieprovins Unity, og de har givet olieselskaber besked om at pakke sammen og være ude af landet inden en uge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde