Mindst 11 dræbt og 39 såret ved angreb i Bagdad
Sikkerheden er gradvist blevet forbedret i Irak, som for et årti siden var udsat for daglige bombeangreb.
En selvmordsbombe, som jihadistgruppen Islamisk Stat har taget skylden for, ødelagde mandag flere forretninger i det østlige Bagdad og dræbte mindst 11 mennesker, siger irakiske sikkerhedskilder. Mindst 39 mennesker blev såret.
Eksplosionen ramte shiamuslimer, som udgør flertallet i Irak.
Eksplosionen satte brand til flere biler i den tæt trafikerede gade i myldretiden.
Sikkerheden er gradvist blevet forbedret i Irak, som for et årti siden var udsat for daglige bombeangreb. Men angreb mod sikkerhedsstyrkerne og mod civile sker stadigvæk ofte.
Islamisk Stat kontrollerer stadig store dele af det vestlige Irak, og gruppen udfører ofte bombardementer i regeringskontrollerede områder.
I det nordlige Irak er en konflikt blevet intensiveret mellem peshmergakrigere fra den autonome kurdiske region og turkmenere fra halvmilitære styrker, som er samlet i paraplyorganisationen Hashed al-Shaabi, og som har hjulpet de irakiske regeringsstyrker.
Militserne har spillet en væsentlig rolle i kampene mod Islamisk Stat, men de bliver også beskyldt for magtmisbrug, tilfældige henrettelser, bortførelser og ødelæggelse af ejendom.
Islamisk Stat vandt kontrol over næsten en tredjedel af Irak i 2014. Men lidt før nytår blev den strategisk vigtige by Ramadi igen befriet fra Islamisk Stat. De irakiske regeringsstyrker har nu planer om en offensiv ved Mosul, der er Iraks næststørste by, og som stadig er underlagt Islamisk Stat.
Storbyen er langt den største, som de militante fra Islamisk Stat har kontrol over, og en generobring af Mosul i år er den irakiske regerings største prioritet.
En general fra de amerikanske styrker, der bekæmper IS, Sean MacFarland, har sagt, at irakiske generaler ikke tror på, at de vil være i stand til at tilbageerobre Mosul før sidst i 2016 eller i 2017.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker