Mindst 110 personer er onsdag omkommet under en voldsom brand på en tøjfabrik i Pakistan, oplyser myndighederne.
Ritzau Ritzau/ritzau/AFP
OffentliggjortSidst opdateret
- Vi har fundet 110 lig indtil nu, og vi leder stadig efter flere ofre, siger brandchefen i Karachi, Ehtesham Salim.
Branden brød ud sent tirsdag på fabrikken, der ligger i byen Karachi, som er det økonomiske kraftcentrum i Pakistan.
Dermed bliver dødstallet skruet markant i vejret. Først på dagen havde man kun fundet under 10 døde.
- Fabrikken var bygget skrøbeligt. Den var propfuld og havde meget lidt plads til ventilation, og der var ingen nødudgange, fortæller brandchefen.
- Vi fandt folk, som var blevet kvalt af den giftige røg. De døde først af røgen, og bagefter blev deres lig brændt i flammerne, tilføjer han.
Annonce
Flere mennesker er desuden blevet kvæstet, efter at de kastede sig ud fabriksvinduerne i et forsøg på at redde livet.
- Det var frygteligt. Pludselig blev hele etagen fyldt med flammer og røg, og varmen var så intens. Vi skyndte os hen til vinduerne, smadrede ruderne og sprang ud, siger en af de overlevende fra sin sygeseng på et lokalt hospital.
Tidligere på tirsdagen blev Pakistan ramt af en anden voldsom industribrand, som raserede en skofabrik i byen Lahore i den østlige del af landet. Her døde mindst 21 fabriksarbejdere, mens 14 blev kvæstet.
Overlevende øjenvidner fortæller, hvordan deres kolleger blev fanget bag blokerede udgange, og det er netop manglen på klare flugtveje, som har gjort brandene så dødbringende.
Reuters rapporterer, at brandene kan rejse spørgsmål om industrisikkerheden i Pakistan, der spiller en nøglerolle i regionen som USA's strategiske allierede.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker