Mindst 12 døde ved angreb på ramadanens første dag i Afghanistan
Muslimernes hellige fastemåned har fået en blodig begyndelse i det sydøstlige og nordvestlige Afghanistan.
Mindst 12 personer har lørdag morgen mistet livet i et bilbombeangreb i Afghanistan.
Det oplyser politichef Faizullah Ghairat.
Otte personer er derudover hårdt sårede i angrebet, som Taliban har taget skylden for.
Bombeattentatet blev udført af en selvmordsbomber. Det oplyser Zabihullah Mujahid, der er talsmand for Taliban.
Talsmanden hævder, at 22 har mistet livet i angrebet, der fandt sted nær en fodboldbane. Banen ligger tæt på en militærbase i den sydøstlige Khost-provins.
Usikkerheden om antallet af døde har betydet, at der tidligere lørdag var meldinger om op mod 18 dræbte.
En talsmand fra det afghanske indenrigsministerium, Najib Danish, oplyser op ad formiddagen, at mindst 13 er døde i angrebet, hvor også ni biler blev ødelagt.
En læge fra et lokalt hospital siger, at han har talt mindst 14 lig. Det fortæller lederen af det offentlige sundhedsvæsen i provinsen, Gul Mohammaddin Mangal.
- Kroppene er ikke genkendelige, og det er svært at sige, om de var civile eller sikkerhedsstyrker, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dødstallet ventes at stige. Det oplyser Mubariz Zadran, der er talsmand for guvernøren i Khost.
Afghanske sikkerhedsstyrker kæmper både mod Taliban og Islamisk Stat i landet, der er hærget af mange års krig.
Særligt Taliban, som har indledt deres årligt tilbagevendende forårsoffensiv, har øget deres angreb i ugen op til ramadanen, der er begyndt i weekenden.
I den nordvestlige provins Badghis har otte civile, seks soldater og 22 oprørere mistet livet lørdag. Det oplyser Zahir Bahand, der er talsmand for guvernøren i provinsen.
Dermed har de første dage af muslimernes hellige fastemåned fået en blodig begyndelse.
Angrebet er blevet fordømt af Afghanistans præsident, Ashraf Ghani.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned