Mindst 13 personer er bekræftet omkommet i flystyrtet i det østlige Venezuela. Det oplyser lederen af redningsindsatsen til nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere oplyste lokale myndigheder, at mindst 22 personer har overlevet styrtet.
Øjenvidner siger til Reuters, at 30 overlevende er bragt til et hospital i Puerto Ordaz, men det var ikke umiddelbart bekræftet af myndighederne.
Der var forskellige meldinger fra myndighederne om, præcis hvor mange mennesker der var om bord på flyet.
Den lokale guvernør siger, at der var 51, mens transportminister Francisco Garces tidligere havde sagt, at der var 47 med flyet.
Guvernør Francisco Rangel Gomez siger til venezuelansk tv, at årsagen til styrtet endnu ikke er kendt, men at piloten meddelte over radioen, at flyet var i vanskeligheder.
Flyet var et indenrigsfly fra det statsejede flyselskab Conviasa af typen ATR-42.
Det var på vej fra Ciudad Guyana til den caribiske ø Margarita, da det styrtede ned kort efter at være lettet, rapporterer flere medier.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned