Brandfolk blev tilkaldt til en brand i natklubben Teater tidligt søndag morgen. Foto: Javi Carrión/Ritzau Scanpix
Mindst 13 personer er døde i en brand i en natklub i Murcia i Spanien, oplyser beredskab ifølge Reuters.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Mindst 13 er døde, efter at der søndag morgen udbrød brand i en natklub i den spanske by Murcia.
Det oplyser beredskabstjenester ifølge nyhedsbureauet Reuters.
På sociale medier skriver beredskabstjenesten i Murcia, at redningsarbejdere kom ind i natklubbens bygning, efter at de klokken 06 søndag morgen fik en melding om branden.
Branden opstod i den populære natklub med navnet Teater.
På det sociale medie X viser billeder fra beredskabstjenesten, at natklubbens facade er beskadiget og sort efter branden.
Annonce
Samtidig viser videoer fra brandmyndigheder store flammer mellem natklubbens borde med efterladte drinks.
Beredskabstjenesten skrev tidligere, at to kvinder på henholdsvis 22 og 25 år og to mænd i 40'erne bliver behandlet for deres skader på hospitalet.
?? ACTUALIZACIÓN
El número de fallecidos en el incendio de esta madrugada en la zona Atalayas asciende, por el momento, a once.
Ifølge Reuters opstod branden på første etage af natklubben.
Tidligere søndag meldte beredskabet, at mindst seks var døde. Siden er dødstallet gradvist blevet opjusteret.
Forventningen fra beredskabstjenesten var allerede tidligere, at dødstallet ville stige. Det er uvist, om det fortsat er tilfældet efter de seneste opjusteringer.
Borgmesteren i Murcia, José Ballesta, har ifølge beredskabstjenesten i Murcia erklæret tre sørgedage for de omkomne i branden.
Ballesta oplyser til mediet 24h, at redningsfolk stadig er på stedet og leder efter flere savnede personer.
Han siger, at 40 brandfolk og 12 ambulancer er til stede ved natklubben.
Det er stadig uvist, hvad årsagen til branden er.
Ifølge Murcias byråd er 13 døde, efter at en brand opstod i natklubben Teater. Foto: Murcia Firefighters/Reuters
En politibetjent fra Murcia fortæller til nyhedsbureauet AFP, at der blev holdt en fødselsdagsfest i natklubben, og at ikke alle deltagere er blevet fundet endnu.
Annonce
AFP skriver, at der blandt de tilskadekomne er personer fra Frankrig, Storbritannien, Rumænien og Belgien.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde