Mindst 130 mennesker er kvæstet i Thailands hovedstad, Bangkok, under omfattende uroligheder, hvor regeringsfjendtlige demonstranter er stødt sammen med politi og sikkerhedssoldater.
Politiet har skudt med skarpt op i luften og med gummikugler mod demonstranterne. De kvæstede er ført til hospitalet.
22 soldater og politibetjente er såret, mens de øvrige kvæstede er regeringsfjendtlige demonstranter.
Øjenvidner siger, at der er tale om de hårdeste sammenstød i over en måned.
Lørdagens uro fandt især sted ved den kendte bro Phan Fah og langs gaden Rajdumnoen, hvor en række regeringsbygninger ligger.
Det er rødklædte tilhængere af den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som demonstrerer mod premierminister Abhisit Vejjajiva og hans regering, der støttes af landet økonomiske elite og det magtfulde militær.
De rødklædte demonstranter, der kommer fra fattige landområder i den nordlige og vestlige del af landet, kræver, at Abhisit Vejjajiva skal opløse regeringen, parlamentet og udskrive nyvalg.
Det afviser Abhisit Vejjajiva. Men han er under stigende pres i takt med de rødklædte regeringsmodstandere vedvarende demonstrationer i Bangkok.
De Rødklædte har i de seneste dage blokeret et vigtigt forretningskvarter i byen og forhindret handlende i at komme frem til stedet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker