Mindst 133 mennesker er døde af at drikke hjemmebrændt i Indien
Dødstallet er oppe på mindst 133, efter at mange - heriblandt flere tearbejdere - har drukket hjemmebrændt alkohol i det nordøstlige Indien. Foto: Anuwaar Hazarika/Reuters
Anuwaar Hazarika/Reuters
Dødstallet efter en af de mest dødelige alkoholrelaterede ulykker i Indien stiger. Mange ofre var tearbejdere.
Mindst 133 mennesker er døde og omkring 225 andre indlagt på hospitaler i det nordøstlige Indien, efter de har drukket hjemmebrændt alkohol i to separate hændelser.
Det oplyser myndighederne søndag ifølge nyhedsbureauet AP.
Lørdag oplyste sundhedsministeren i delstaten Assam, at dødstallet lød på mindst 84.
- Hvert tiende minut får vi meldinger om dødsfald og tilskadekomne forskellige steder. Indtil videre er omkring 200 mennesker indlagt, mange af dem er i kritisk tilstand, sagde sundhedsministeren, Himanta Biswa Sarma, lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ofrene for en af de mest dødelige alkoholrelaterede ulykker i Indiens historie er hovedsageligt kvinder, der arbejdede på teplantager i distrikterne Golaghat og Jorhat i delstaten Assam.
Kvinderne havde angiveligt netop fået deres ugentlige løn.
Det oplyser politidirektør Mukesh Agarwal ifølge AP.
Assam er Indiens største teproducerende stat med flere end 1000 plantager, der producerer mere end 50 procent af al indisk te.
Arbejderne drak den gifte væske med metanol, der er et kemikalie, der angriber centralnervesystemet, i torsdags, hvorefter de en efter en begyndte at falde om.
De blev hurtigt bragt til nærliggende hospitaler, men i løbet af natten til søndag havde dødstallet nået 133.
Ejeren af et lokalt bryggeri er sammen med 13 andre blevet anholdt. Det oplyser politidirektør Mukesh Agarwal. Politiet mener dog, at flere kan være involveret i hændelsen.
- Vi vil slå hårdt ned på alle, der har været involveret i fremstillingen og distributionen af denne giftige væske, siger sundhedsminister Himanta Biswa Sarma søndag.
Det er mindre end to uger siden, at over 100 mennesker døde et andet sted i det nordlige Indien, efter de havde drukket ulovligt produceret alkohol.
Det sker jævnligt, at indere dør af at drikke hjemmebrændt alkohol. Mange har ikke råd til at købe alkohol i butikkerne og skaffer det i stedet fra uregulerede producenter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned