Mindst 14 mennesker blev dræbt og 20 såret, da en selvmordsbombe torsdag blev udløst uden for en domstol i den nordvestligt beliggende by Peshawar, oplyser myndighederne.
- Det var en selvmordsbombe. Bombemanden var til fods og prøvede at trænge ind i retsbygningen. Da han blev standset af sikkerhedspersonale, sprængte han sig selv i luften, sagde chefen for byens administration, Sahib Zada Anis.
- Foreløbig er der 10 dræbte, hvoraf tre er politifolk, og 14 sårede, siger han.
På det offentlige Lady Reading Hospital siger doktor Zafar Iqbal, at dødstallet er steget til 14.
- Vi har fået indbragt 14 døde og 20 sårede, siger han.
Retsbygningen ligger tæt på det femstjernede Pearl Continental Hotel, hvor mindst ni mennesker blev dræbt i juni, da angribere skød sig igennem en sikkerhedskontrol og sprængte et køretøj med sprængstoffer.
Den 2,5 millioner indbyggere store og vidtstrakte by Peshawar er blevet hærget af fem selvmordsangreb på 11 dage. Millionbyen ligger lige på grænsen af Pakistans lovløse klanbælte, hvor amerikanske embedsmænd siger, at militante al-Qaedamedlemmer planlægger angreb på Vesten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned