Mindst 15 dræbt af bilbombe i Mogadishu
En somalisk soldater holder vagt ved vraget af en minibus, som blev ødelagt af en kraftig bilbombe søndag. Mindst 15 mennesker, heraf de fleste civile, blev dræbt ved eksplosionen. Foto: /ritzau/AP/Farah Abdi Warsameh
/ritzau/AP/Farah Abdi Warsameh
Somalias nyudnævnte forsvarschef, Mohamed Ahmed Jimale, var øjensynligt mål for kraftig bilbombe.
Mindst 15 mennesker blev søndag dræbt af en kraftig bilbombe i Somalias hovedstad, Mogadishu.
Det var øjensynligt landets nyudnævnte forsvarschef, Mohamed Ahmed Jimale, som var målet for bomben.
Den eksploderede, da en bilkortege passerede forbi.
- Alle ombordværende i en minibus er væk. Det samme gælder soldater og private livvagter, siger major Hussein Nur.
Den nye forsvarschef var med i bilkortegen. Men hans sad i en pansret bil og overlevede ifølge de første meldinger attentatet, som menes at have været rettet mod ham.
En taxibus blev også ramt af bilbomben, og der er er formentlig flere civile blandt de mindst 20, som blev slået ihjel.
Onsdag blev en gruppe civile dræbt af en bilbombe nær flere regeringskontorer i Mogadishu.
Onsdagens angreb skete i et kvarter af Mogadishu, hvor Somalias sikkerhedsministerium og sportsministerium ligger.
Angrebene kommer, kort efter at Somalias nye sikkerhedsminister, Mahamed Abuukar Islow, er taget i ed. Han har lovet, at han vil fremlægge en plan for, hvordan sikkerheden i det uroplagede land kan højnes.
Den militante islamistiske gruppe al-Shabaab mistænkes for at stå bag angrebene.
Tidligere har al-Shabaab taget skylden for flere bombemassakrer i såvel Mogadishu som andre steder i Somalia.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde