Mindst 16 dræbt i togulykke i Pakistans største by
Al togdrift til og fra Karachi er indstillet, efter at et tog kørte ind i et andet tog, der holdt stille.
Dødstallet stiger efter en alvorlig togulykke i Pakistan.
- Dødstallet er nu steget til 16 personer, siger Javen Akbar Riaz, en politichef i Karachi, til nyhedsbureauet Reuters.
Ulykken fandt sted i Pakistans største by, Karachi.
Adskillige personer er desuden kvæstet, efter at et tog kørte ind i et andet tog, der holdt stille på Jumma Goth-stationen i Karachi tidligt torsdag lokal tid.
Tv-billeder viser, hvordan redningsfolk gennemsøger de væltede togvogne for at finde og frigøre overlevende.
Al togdrift til og fra Karachi er blevet indstillet.
Myndigheder i Karachi oplyser, at der kan være op til 1000 passagerer om bord på de to tog, da ulykken skete.
- Lige nu ved vi ikke præcist, hvor mange omkomne der er, men der er op til 1000 passagerer på de to tog, siger Nasir Nazeer, der er ansat i distriktsforvaltningen i Karachi, til nyhedsbureauet AFP.
- Vi har sendt et stort antal redningsfolk og maskiner ud for at fjerne de væltede togvogne fra sporene. Vi forsøger at redde de fastklemte og fangede passagerer inde i togvognene, fortsætter han.
Karachi er Pakistans største by med et indbyggertal på over 20 millioner, hvis man medregner forstæder og områder omkring byen.
Togulykker er ikke unormale i Pakistan, der arvede et højt kilometerantal togspor fra landets tidligere koloniherre, Storbritannien.
Siden da er de færreste spor dog blevet fornyet i landet, der mangler investeringer i infrastruktur, skriver AFP.
I september blev mindst fire personer dræbt, og 93 personer blev kvæstet, da et eksprestog kørte ind i et fragttog nær byen Multan i Pakistan.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde