Mindst 16 personer er dræbt efter tyfon i Filippinerne
Tyfonen "Phanfone" Filippinerne har dræbt mindst 16 personer. Foto: Ronald Frank Dejon/Ritzau Scanpix
Ronald Frank Dejon/Ritzau Scanpix
Tyfonen med navnet "Phanfone" ramte det centrale Filippinerne juleaftensdag, hvilket har skabt kaos.
Mindst 16 personer er blevet dræbt efter en tyfon i Filippinerne.
Det oplyser embedsmænd natten til torsdag dansk tid.
Det er uvist, hvilke nationaliteter de dræbte har, men dødsfaldene er alle sket i området Visayas i den centrale del af Filippinnerne.
Tyfonen med navnet "Phanfone" ramte øgruppen juleaftensdag og gav dermed mange turister og lokale en meget skræmmende og våd julefejring.
Over 10.000 personer blev tirsdag evakueret til skoler og haller grundet de voldsomme vinde og regnmængder, og strømmen gik i flere byer.
Flere end 25.000, der forsøgte at komme hjem og fejre jul, har været strandet ved havne, oplyste en kystvagt til AFP onsdag.
På mange af øernes ferieresorter har turister været tvunget til at forblive indendørs og vente på, at vejret bliver bedre.
"Phanfone" hærger med vinde på 195 kilometer i timen. Tage er revet af huse, og elmaster er væltet, hvilket har været skyld i strømafbrydelserne.
Derudover er telefon- og internetlinjer også nede i nogle områder.
Filippinerne bliver i gennemsnit ramt af 20 tyfoner og storme om året. Mange af dem er fatale, men ødelægger også afgrøder, hvilket holder befolkningen fattig.
I 2013 blev Filippinerne ramt af tyfonen Haiyan, der dræbte op mod 7300 personer.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker