Et kraftigt uvejr og efterfølgende oversvømmelser har kostet 19 mennesker livet i det sydlige Frankrig. Oversvømmelserne har væltet biler omkuld og fået folk til at søge ly på hustage. Mindst 12 personer savnes.
- Jeg frygter, at antallet af døde vil stige, siger indenrigsminister Brice Hortefeux, der er i området for at vurdere omfanget af skaderne.
Det er vedvarende og heftige regnskyl, der tirsdag fik en flod, der løber gennem Draguignan-området, til at gå over sine bredder og forårsage de store ødelæggelser.
Tirsdag steg vandstanden i området med flere meter på kort tid. Mange måtte flygte fra deres hjem til højere terræn. Natten igennem har redningsmandskab kæmpet for at komme hundreder af mennesker, der var fanget i deres biler, huse eller på hustage til hjælp.
200.00 er uden strøm, og togdriften er indstillet flere steder.
- Vi har ikke set noget lignende i 10 år, siger den øverste embedsmand for Var-regionen, Hugues Parant.
Meteorloger siger, at der er tale om det værste uvejr siden 1827.
Det skønnes, at der faldt i alt 180 mm regn inden for 12 timer.
1850 redningsfolk, soldater og politi er sat ind i redningsarbejdet. Desuden er 11 helikoptere sat ind for at hjælpe folk ud af farlige situationer.
Onsdag eftermiddag begyndte vandstanden i floder og vandløb at synke lidt. Men det regner fortsat i flere områder, og der er risiko for nye oversvømmelser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned