Mindst 20 personer er omkommet i en togulykke i nærheden af Bruxelles i Belgien, hvor to passagertog er stødt frontalt sammen midt i myldretiden.
Belgisk tv rapporterer, at ulykken skete kort før kl. 8.30 nær byen Halle, der ligger 15 kilometer sydvest for Bruxelles.
Billeder fra ulykkesstedet viser, at der formentlig har været tale om en særdeles voldsom frontalkollision mellem de to passagertog.
- Kollisionen var brutal. Toget bremsede ikke. Vognene er væltet, og mange mennesker er i chok, siger en unavngiven passager til tv-stationen RTL.
Ifølge flere aviser sidder fire personer fortsat fastklemt, og der er adskillige "alvorligt" kvæstede, siger en talskvinde for jernbaneselskabet SNBC.
TV-kanalen VRT og nyhedsbureauet Belga citerer borgmesteren i Halle for antallet af dræbte, men hverken borgermesterens kontor eller SNBC har foreløbig kunnet bekræfte oplysningerne.
Flere toglinjer, heriblandt hurtigtoget mellem Bruxelles og Paris, blev indstillet efter ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker