Mindst 200 døde i guldmine i Vestafrika

Mindst 200 mennesker er omkommet ved en sammenstyrtning i en guldmine i den vestafrikanske stat Sierra Leone.

Det oplyser landets regering.

Ulykken skete i en ikke-autoriseret guldmine 180 kilometer syd for hovedstaden Freetown.

- Over 200 løsarbejdende guldminearbejdere blev dræbt, da en løbegrav, som var udgravet af minearbejderne, faldt sammen, siger en talsmand for landets mineralministerium.

De såkaldte løsarbejdende minearbejdere har ingen uddannelse bag sig eller udstyr, og ofte foretager de udgravninger med håndkraft. Eftersom elementære sikkerhedsregler ikke overholdes, sker der ofte ulykker.

/ritzau/Reuters

En løbegrav bryder sammen og falder ned over minearbejdere i Sierra Leone. De døde havde ingen uddannelse i at arbejde i guldminer.

Offentliggjort Sidst opdateret