Mindst 25 terrorsager bliver rejst efter uro ved Kongres
En tilhænger af præsident Donald Trump sprøjter peberspray mod politiet i forbindelse med angrebet mod Kongressen onsdag. (Arkivfoto) Foto: Stephanie Keith/Reuters
Stephanie Keith/Reuters
Der blev fundet våben, hjemmelavede brandbomber og andre sprængstoffer blandt dem, der angreb Kongressen.
Der er blevet rejst mindst 25 terrorsigtelser i kølvandet på, at Donald Trumps tilhængere onsdag stormede Kongressen i USA.
Det fremgår af et referat fra en samtale mellem det demokratiske kongresmedlem Jason Crow og USA's hærminister, Ryan McCarthy.
Ifølge justitsministeriet er yderligere to mænd blev anholdt i forbindelse med optøjerne onsdag. Tidligere lød antallet af anholdte på 68 personer.
Samtalen mellem Crow og McCarthy afslører også, at der blev fundet våben, hjemmelavede brandbomber og andre sprængstoffer blandt de personer, der angreb Kongressen.
- Det tyder på, at en større katastrofe lige akkurat blev afværget, siger Crow efter samtalen med hærministeren.
Forsvarsministeriet er klar over, at der stadig er fare for lignende angreb i dagene op til og under indsættelsesceremonien den 20. januar, melder McCarthy.
20. januar vil Joe Biden formelt blive indsat som den 46. præsident i USA.
I alt fem personer omkom i forbindelse med urolighederne, herunder en politibetjent, der gentagne gange blev slået i hovedet med en brandslukker.
En kvinde, der blev skudt af en politibetjent, døde senere af sine kvæstelser, mens tre andre under protesterne døde som følge af "medicinske komplikationer".
Efter at have modsat sig det i flere dage beordrede Trump søndag flaget på halv i Det Hvide Hus til ære for den afdøde politimand.
Flaget skal være på halv frem til onsdag. Det gælder også på alle USA's ambassader rundt om i verden.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker