Mindst 26 mennesker er dræbt i løbet af fredagen rundt om i Syrien, siger menneskeretsgruppe Syrian Observatory.
Efter fredagsbønnen strømmede tusindvis af demonstranter ud på gaderne i Syriens byer med slagord mod præsident Bashar al-Assad og fornyede krav om regimes fald.
- Gå af, gå af!, råbte demonstranterne, mens de forlod moskéerne.
I hovedstaden Damaskus blev en civil dræbt og 12 andre såret, flere af dem alvorligt, da sikkerhedsstyrker åbnede ild mod dem ved en demonstration i Mazze-kvarteret.
Aktivister siger, at de spredte protester i hovedstaden samlet set er blandt de mest omfattende demonstrationer i Damaskus, siden oprøret mod Assad begyndte for 11 måneder siden.
- Vi vil have hævn over Bashar og Maher, råbte nogle med henvisning til præsidenten og dennes bror, som står i spidsen for den frygtede Fjerde Pansrede Division.
Aktivister siger, at de styrker, som Maher al-Assad har kommandoen over, har optrappet bombardementet af Homs, der har været under belejring og voldsom beskydning i to uger.
Raketterne regner fredag ned over de kvarterer af Homs, hvor modstanden mod Assad har været størst. Aktivister i byen siger, at fire raketter slår ned i minuttet.
- Der er kvarterer, som vi ikke ved noget om. Jeg ved ikke selv, hvordan mine forældre har det. Jeg har ikke hørt fra dem i 14 dage, siger Hadi Abdullah.
Menneskeretsgrupper vurderer, at de to ugers angreb mod Homs har kostet 400 mennesker livet. En læge i byen siger, at op mod 1800 er såret.
Samtidig siger Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, at militæralliancen ikke vil intervenere i Syrien trods den omfattende vold. Udtalelsen blev fremsat under et besøg i Tyrkiet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde