Mindst 28 mennesker er dræbt og andre 75 såret af seks koordinerede bombeeksplosioner i den irakiske hovedstad, Bagdad.
Bomberne har ødelagt beboelsesejendomme i hovedsageligt shiamuslimske kvarterer. Sikkerhedstalsmand, generalmajor Qassim Atta siger, at fire af bomberne eksploderede inde i bygninger.
- Der var seks bombeangreb i flere områder i Bagdad, og syv bygninger er styrtet sammen, siger en embedsmand fra Indenrigsministeriet.
Embedsmanden, der ønsker at være anonym, tilføjer, at 28 mennesker er dræbt og 75 såret.
Ambulancesirener kunne høres overalt i byen, mens redningsfolk var på vej til eksplosionsstederne, og en kæmpemæssig røgsky steg op fra en næsten ødelagt bygning i Allawi-kvarteret i det centrale Bagdad.
Bygningen indeholdt adskillige lejligheder og butikker i gadeplan.
Snesevis af forbipasserende samledes på eksplosionsstedet, i nærheden af en skole, for at sortere murresterne i forsøg på at bjærge overlevende, mens helikoptere hang i luften over dem.
Ud over eksplosionen i Allawi, der raserede to bygninger, ramte to bomber Shurta Rabiyah i den vestlige del af Bagdad, mens mindst en eksploderede i Chikouk, som er hjem internt fordrevne personer nord for hovedstaden.
Angrebene finder sted to dage efter, at koordinerede angreb mod udenlandske ambassader dræbte mindst 41 mennesker og sårede flere end 200 andre.
Bevæbnede mænd angreb en landsby syd for Bagdad og dræbte 24 mennesker fredag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned