Mindst 29 dræbt og 89 såret af bombe i Mogadishu
Kraftig selvmordsbombe dræbte mindst 29 og sårede 80 andre i Somalias hovedstad. Bomben, der forårsagede en voldsom brand, var angiveligt rettet mod et hotel i Mogsadishu, men en politimand siger, at angrebet var rettet mod en chefdommer. Foto: Feisal Omar/Reuters
Feisal Omar/Reuters
Det er overvejende civile, som er blevet dræbt og såret af kraftigt bombe i Somalias hovedstad.
Mindst 29 dræbt og 89 er såret af selvmordsbombe i Somalia. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Så vidt vi ved, så er det overvejende civile, som er blevet dræbt og såret. De militante kæmper stadig mod politistyrker fra et hus nær det hotel i Mogadishu, som bomben var rettet mod, siger en politimand til Reuters.
Skudvekslingerne mellem sikkerhedsstyrker og militante i den somaliske hovedstad skete i forlængelse af bombeangrebet, som skete sent torsdag.
En islamistisk gruppe siger, at bombeangrebet var rettet mod et hotel i hovedstaden, men en ledende politimand siger, at bomben blev udløst, da militante forsøgte at likvidere en af landets dommere.
- Bomben blev udløst nær chefdommer Abshir Omars hjem, og sikkerhedsstyrker ved dommerens bolig kæmpede efterfølgende mod bevæbnede mænd, som forsøgte at trænge ind i bygningen, siger politiofficeren, Mohamed Hussein.
To øjenvidner siger, at eksplosionen blæste taget af en del af Omas hus.
Gruppen al-Shabaab, der anses for at være den mest brutale islamistiske gruppe i Afrika, har taget skylden for angrebet.
Snesevis af biler var i brand på vejen Maka Almukarramah Road, hvor de fleste af byens hoteller og restauranter ligger.
Al-Shabaab har mange gange tidligere angrebet hotellet Maka Almukarramah.
Det var al-Shabaab, som i 2013 stod bag et angreb mod butikscentret Westgate Mall i Nairobi, hvor 67 personer blev dræbt.
I 2015 tog al-Shabaab skylden for et angreb mod et universitet i Kenya, som kostede 147 personer, de fleste studerende, livet.
Efter at kenyanske soldater i 2011 gik ind i Somalia, har al-Shabaab bekæmpet Kenya og dræbt hundredvis af mennesker i landet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned