Mindst 297 personer har mistet livet under de seneste ugers demonstrationer i Egypten mod præsident Hosni Mubarak. Der oplyser menneskeretsorganisationen Human Rights Watch (HRW).
De fleste er dræbt i hovedstaden Kairo, men også i havnebyen Alexandria er der mange omkomne.
Dødstallene er samlet af en af HRWs medlemmer i Egypten, analytikeren Hebra Morayef. Hans tal viser, at 232 er dræbt i Kairo, mens 52 er omkommet i Alexandria. 13 er dræbt i Suez.
De fleste omkom den 28. og 29. januar, hvor mange blev dræbt af skud fra myndighedernes side. Det skete, da politifolk og demonstranter stødte sammen både i Kairo og Alexandria.
Hebra Morayef skriver på HRW's hjemmeside i USA, at det faktiske dødstal meget vel kan være langt højere.
Dødstallene bygger blandt andet på oplysninger fra læger og hospitalspersonale, og den egyptiske analytiker tror, at personalet er blevet pålagt at underdrive antallet af døde og kvæstede under urolighederne.
- Det faktiske dødstal er sandsynligvis lagt højere end 297, da vore tal kun bygger på oplysninger fra hospitaler i tre byer, skriver Hebra Morayef.
Også repræsentanter for FN anslår, at mange flere end 300 personer er blevet dræbt under urolighederne. FN-kilder anslår desuden, at mindst 3000 er blevet kvæstet og mange hundrede anholdt.
De mange tusinde demonstranter kræver, at Hosni Mubarak træder tilbage som præsident og tillader demokratiske valg. Protesterne sker også på grund af stigende priser på mad og dagligvare.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker