Mindst 30 mennesker er omkommet ved en busulykke mandag cirka 100 kilometer sydøst for Pakistans hovedstad Islamabad.
Bussen, der var på vej hjem fra en udflugt med elever fra en privatskole, havnede i en kløft på grund af svigtende bremser. Ifølge politiet blev omkring 55 personer kvæstet ved ulykken.
- Vi har indtil videre registreret 24 døde. Desuden er mellem seks og otte dræbte bragt til et andet hospital i nærheden, siger politiofficer Chaudhry Salim til nyhedsbureauet AFP.
Buschaufføren og privatskolens viceinspektør er blandt de dræbte.
En talsmand for regeringen fortæller, at der er allerede er beordret en undersøgelse af ulykken. Et hold eksperter går i gang med at undersøge bussen og ulykkesstedet tirsdag.
Trafiksikkerheden i Pakistan er blandt de værste i verden med et væld af dødelige trafikulykker. Dårlige veje og dårligt vedligeholdte køretøjer, kombineret med hensynsløs kørsel, gør det til en risikabel affære at være trafikant i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde