Mindst 32 dræbt af bomber i Nigeria
Boko Haram forsøger særligt i nord at skabe ustabilitet med selvmordsangreb og bortførelser forud for valg.
To bomber eksploderede torsdag aften nær en busstation i byen Jos i det centrale Nigeria, siger øjenvidner. Den anden bombe dræbte mindst 32 mennesker.
Der var ikke umiddelbart oplysninger om dræbte eller sårede efter den første bombeeksplosion.
Før eksplosionerne blev en 13-årige pige iført en bombevest anholdt i den nordlige by Kano.
Bombeanslaget menes at være planlagt og udført af den militante islamistiske Boko Haram-bevægelse. Gruppen dræbte mindst 118 mennesker i det samme område i maj.
Boko Haram forsøger særligt i nord at skabe ustabilitet med selvmordsangreb og bortførelser.
Boko Haram, der er en sunnimuslimsk jihadistgruppe, har dræbt tusinder i et utal af angreb siden 2009. I april bortførte Boko Haram over 200 skolepiger. Gruppen siger, at den vil oprette en islamistisk stat i det nordøstlige Nigeria.
Præsident Goodluck Jonathan indførte sidste år undtagelsestilstand i tre nordøstlige delstater. Angrebene fra islamisterne er taget markant til siden og ventes at blive optrappet forud for Nigerias valg i februar 2015.
Ved valget vil den tidligere militære leder Muhammadu Buhari for anden gang udfordre Jonathan.
Den 13-årige pige med bombevesten blev anholdt onsdag, da hun sammen med en mandlig medsammensvoren var på vej ind i en hospitalsklinik. Forinden havde to kvinder sprængt sig selv i luften på en markedsplads i nærheden.
Sikkerhedskilder siger, at den 13-årige var en del af et "selvmordshold", som angreb den travle Kantin Kwari-basar, hvor fire blev dræbt og syv blev såret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker