Mindst 38 migranter mister livet i skibsforlis ud for Djibouti
Migranter var på vej fra Yemen til Djibouti, da skib forulykkede, oplyser IOM-talsperson.
Mindst 38 migranter, heriblandt børn, er døde i et skibsforlis ud for det østafrikanske land Djiboutis kyst.
Det oplyser FN's Internationale Organisation for Migration (IOM) tirsdag.
Derudover savnes mindst seks andre personer, som antages at være døde.
Der er 22 overlevende, som får hjælp af IOM og lokale myndigheder.
Skibet menes at have forladt Yemen omkring klokken 02.00 lokal tid den 8. april, oplyser Yvonne Ndege, som er regional talsperson for IOM.
Ulykken er ifølge hende sket omkring 200 meter ud for Djibouti, som ligger ved indsejlingen til Det Røde Hav mellem Somalia og Eritrea.
- Hvert år forlader titusindvis af migranter Afrikas Horn, hovedsageligt Etiopien og Somalia, for at nå golflandene, siger Ndege.
- Men tusindvis sidder fast i Yemen. Det vil være fornuftigt at konkludere, at gruppen af migranter, som døde i denne tragedie, forsøgte at komme tilbage til Djibouti for at købe tid og forsøge igen senere eller vende hjem.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned