Mindst 40 jihadister meldes dræbt i angreb i Syrien
Idlib-provinsen, hvor oprørsgrupper kontrollerer flere områder, har i flere måneder været under angreb fra syriske regeringsstyrker med opbakning fra Rusland. Her besigtiger beboere i byen Maarat al-Numan i Idlib-provinsen skaderne efter et luftangreb tidligere på ugen. Foto: Syria Civil Defence/Reuters
Syria Civil Defence/Reuters
Lederne af flere militante grupper var samlet i en træningslejr tæt ved byen Idlib, da lejren blev bombet.
Mindst 40 militante islamister er lørdag dræbt i et raketangreb i Syrien. Det meddeler Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger situationen i landet.
Angrebet ramte militante med tilknytning til bevægelsen al-Qaeda. De befandt sig nær byen Idlib i det nordvestlige Syrien, oplyser observatoriet.
- Et raketangreb var rettet mod et møde blandt lederne i Hurras al-Deen, Ansar al-Tawhid og andre allierede grupper inde i en træningslejr, siger Rami Abdel Rahman, der er leder af observatoriet.
Det var ikke umiddelbart klart, hvem der stod bag angrebet. Det er også uklart, om raketterne blev affyret fra kampfly eller positioner på landjorden, tilføjer han.
Efter flere måneders intense luftangreb indledte den syriske hær tidligere på måneden en offensiv på landjorden.
Lørdag morgen trådte en ensidig våbenhvile i kraft i dele af Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet