Mindst 40 omkommet i skovbrand i Israel

Mindst 40 mennesker har foreløbig mistet livet ved en voldsom skovbrand i nærheden af byen Haifa i det nordlige Israel.

Branden er ude af kontrol og har hærget området torsdagen igennem, siger brandfolk og redningsmandskab.

Flere hundrede er evakueret fra området kaldet Carmel. Blandt de evakuerede er mange fanger fra et fængsel, hvor de indsatte er palæstinensere.

En bus med 50 fanger, der er ved at blive evakueret, skal være omringet af flammer, skriver israelske medier.

Israelske radio oplyser, at branden allerede har hærget flere hundrede hektarer. Et stort opbud af brandmandskab er sendt til området for at nedkæmpe ilden.

/ritzau/Reuters

Flere mennesker har mistet livet ved en skovbrand, der er ude af kontrol tæt ved byen Haifa i Nordisrael.

Offentliggjort Sidst opdateret