Mindst 42 er omkommet i lastbil i Tanzania
Et forsøg på at flygte til områder med bedre livsvilkår er endt fatalt for en gruppe immigranter fra Malawi. Myndighederne i Tanzania har nemlig fundet 42 lig i en lastbil i den centrale del af landet.
Ofrene har angiveligt mistet livet på grund af iltmangel kombineret med mangel på mad, siger Tanzanias viceindenrigsminister Pereira Silima.
Der var angiveligt flere mennesker om bord på lastbilen, men de er forsvundet.
- Der var mere end 100 mennesker i lastbilen. Efter at have fundet ud af, at så mange var omkommet, forlod føreren lastbilen og løb sin vej, siger en embedsmand fra den lokale ledelse.
Ligene blev fundet i Dodoma-provinsen - omkring 400 kilometer vest fra Dar es-Salaam. Det er den anden gang inden for kort tid, at en alvorlig ulykke rammer indbyggere i Malawi.
Tidligere mistede 47 mennesker livet, da en båd kæntrede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde