Mindst 42 omkommet i massive oversvømmelser i Tyskland
I byen Esch i Ahrweiler er gaderne omdannet til floder. Foto: Thomas Frey/Ritzau ScanpixThomas Frey/Ritzau Scanpix
Mere end 50 personer savnes efter oversvømmelser i det vestlige Tyskland, hvor flere kraftige regnskyl ventes.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Voldsomme mængder regn i det vestlige Tyskland har forårsaget enorme skader på ejendomme, lukning af flere motorveje, masseevakueringer og flere dødsfald.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Oversvømmelserne har kostet flere mennesker livet i Ahrweiler-distriktet. Og i delstaten Nordrhein-Westfalen er to brandmænd druknet i forbindelse med redningsaktioner.
Tidligere torsdag skrev dpa, at mindst 33 var omkommet. Det tal er torsdag omkring klokken 15.30 opjusteret til 42 efter, at politiet i Köln har meldt ud, at mindst tyve er døde i deres område.
Derudover meldes omkring 50 personer savnet, mens omkring 50 personer er strandet på deres tage, hvor de venter på hjælp. Det oplyser tysk politi torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Annonce
Forbundskansler Angela Merkel er "chokeret" over oversvømmelserne. Det siger hun i en erklæring, som talsmand Steffen Seibert har delt på det sociale medie Twitter.
I samme erklæring takker hun beredskabstjenesterne for deres indsats.
Nordrhein-Westfalen er værst ramt af uvejret, som tyske meteorologer har navngivet Bernd.
Dele af delstatens hovedstad, Düsseldorf, blev onsdag evakueret af frygt for, at floden Düssel vil gå over sine bredder.
I nabodelstaten Rheinland-Pfalz blev distriktet Vulkaneifel tvunget til at erklære krisetilstand.
- Situationen er meget alvorlig. Vi har mange oversvømmede veje og landsbyer, der ikke længere er tilgængelige, sagde distriktsadministrator Julia Gieseking onsdag aften i landsbyen Daun i Vulkaneifel til dpa.
Hun tilføjede, at krisetilstanden skal gøre det muligt for militæret at blive sat ind for at hjælpe med nødhjælpsindsatsen.
Flere personer savnes i kommunen Schuld i Rheinland-Pfalz, efter at vandmasserne fik seks bygninger til at kollapse onsdag aften.
Det oplyser den lokale tv-station SWR torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
SWR citerer en lokal politikilde for at sige, at yderligere 25 huse skulle være i fare for at kollapse i området.
Annonce
Tysklands nationale vejrtjeneste (DWD) oplyste torsdag morgen, at flere kraftige regnskyl ventes at ramme det sydvestlige Tyskland i løbet af dagen, og at spredte regnbyger fortsætter indtil fredag aften.
Dele af landsbyen Erdorf står under vand. Foto: Harald Tittel/Ritzau ScanpixHarald Tittel/Ritzau Scanpix
Kanzlerin #Merkel: ,,Ich bin erschüttert über die Katastrophe, die so viele Menschen in den #Hochwasser?gebieten durchleiden müssen. Mein Mitgefühl gilt den Angehörigen der Toten und Vermissten. Den vielen unermüdlichen Helfern und Einsatzkräften danke ich von Herzen."
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker