Mindst 45 er døde efter kampe i Kirgistan
Mindst 45 personer er blevet dræbt og mere end 630 såret under voldsomme kampe i det sydlige Kirgistan.
Det oplyser det centralasiatiske lands sundhedsministerium. Regeringen har erklæret undtagelsestilstand og indført udgangsforbud.
- Situationen er fortsat anspændt. Lignende konflikter opstod i maj. Da var vi i stand til at få styr på situationen ved at indføre undtagelsestilstand, siger Rosa Otunbajeva, der er leder af landets overgangsregering.
Kampe brød ud i den sydlige by Osj mellem etniske kirgisere og etniske usbekere sent torsdag. Byen er en bastion for den fordrevne præsident Kurmanbek Bakijev.
- Flere end 1000 unge bevæbnet med stave og sten var torsdag aften samlet i centrum af Osj, siger Asamat Ussmanov, der bor i byen.
Tusindvis af demonstranter har været på gaden i Kirgistans hovedstad, Bishkek. Det lykkes den vrede hob at få magten over en række busser og minibusser, der blev kommanderet til at transportere menneskemængden til Osj, skriver nyhedsbureauet Kabar.
Politiet i Bishkek brugte sten og hunde til at forsøge at opløse demonstrationerne.
- Vi har brug for midler og mandskab til at stoppe strømmen af mennesker, der prøver at nå til Osj, siger Otunbajeva, der advarer om, at situationen i syd kan blive forværret, mens regeringstropperne forsøger at få kontrol med Osj.
Den midlertidige regering i Kirgistan har haft stort besvær med genskabe roen i det centralasiatiske land. Navnlig i Osj har modstanden over for den nye regering været voldsom. Myndighederne har sendt pansrede køretøjer til området for at genoprette roen.
/ritzau/AFP
Urolighederne mellem etniske kirgisere og etniske usbekere fortsætter i Kirgistan. Mindst 45 mennesker er nu blevet dræbt siden torsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned