Et jordskred i Myanmar - tidligere kendt som Burma - har kostet mindst 46 mennesker livet. Det oplyser landets statslige medier.
Jordskredet er forsaget af flere dages kraftigt regnvejr og fandt sted i den vestlige del af landet nær grænsen til Bangladesh. Uvejret er det værste i flere år, siger de lokale myndigheder.
Broer, boliger og andre bygninger blev skadet af regnskyllerne, der var på mere end 33 centimeter i Rakhine-staten, skriver avisen New Light of Myanmar.
Nogle områder oplevede oversvømmelser på en hel meter, skriver avisen.
Jordskred forårsaget af voldsom regn er ikke ualmindelige i Myanmar på grund af landets udbredte skovrydninger.
Mindst 55 mennesker har mistet livet i det sydøstlige Bangladesh, ligesom tusinder er blevet gjort hjemløse, oplyser politiet i Bangladesh.
Teknaf-regionen er et af de hårdest ramte områder. Området huser blandt andet mange tusinder af etniske Rohingya-flygtninge fra Myanmar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde