Mindst 46 migranter drukner ud for Tunesiens kyst
Overlevende efter en båd synker med 180 migranter om bord bringes til hospitalet i byen Sfax ved Tunesiens sydlige kyst. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Str/Ritzau Scanpix
Kaptajn flygtede fra båd for at komme væk fra den tunesiske kystvagt, fortæller overlevende.
Mindst 46 migranter er druknet søndag, da deres båd sank ud for Tunesiens sydlige kyst, oplyser det tunesiske forsvar.
En redningsaktion er stadig i gang søndag aften ifølge forsvarsministeriet.
Migranterne er både tunesere og folk af anden nationalitet.
Båden var afsejlet fra byen Sfax. Der var 180 personer om bord. Blandt dem 80 fra andre afrikanske lande, hedder det.
Ifølge en overlevende forlod kaptajnen båden, efter den begyndte at synke. Han ønskede at slippe væk, inden den tunesiske kystvagt nåede frem.
- Jeg overlevede ved at klynge mig til et stykke træ i ni timer, fortæller den overlevende fra sin hospitalsseng i Sfax.
Menneskesmuglere bruger stadig hyppigere Tunesien til afskibning af migranter til Europa.
Italien er målet. Men her er migranternes stilling blevet vanskeligere, efter der er dannet en italiensk regering af protestpartier. Den har sat som mål at bringe tilstrømningen fra syd til ophør med mere kontante midler.
Arbejdsløse tunesere og andre afrikanere forsøger ofte i faldefærdige både at nå til Sicilien i jagten på et bedre økonomisk liv på den anden side af Middelhavet.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet