Mindst 50 mennesker er døde efter monsunregn i Nepal
En nepalesisk soldat bærer et barn i en del af det oversvømmede Kathmandu, Nepals hovedstad.
Foto: Navesh Chitrakar/Reuters
Navesh Chitrakar/Reuters
Dødstallet efter jordskred og oversvømmelser er søndag blevet opjusteret til 50 i Nepal.
Oversvømmelser og jordskred har kostet mindst 50 mennesker livet i Nepal i løbet af de seneste dage.
Det oplyser myndighederne, skriver AFP.
Også i Indien på den anden side af Himalaya er der meldinger om dødsfald efter monsunregn, skriver AP.
Derudover er mindst 24 personer savnet i Nepal.
Det ventes, at flere enten er blevet revet med af floder, som er gået over deres bredder, eller er blevet begravet i mudderskred.
Tyve mennesker har været behandlet for skader, og mere end 1100 andre er blevet reddet fra oversvømmede områder.
Myndighederne har udstedt advarsler om flere oversvømmelser i de sydlige egne. Man opfordrer folk til at holde skarpt øje med stigende vandstande.
Derudover bedes befolkningen søge mod højere beliggende områder, hvis der er behov for det.
Flere steder i Sydasien har været præget af oversvømmelser og mudderskred.
I det nordøstlige Indien meddeler embedsmænd, at mindst 12 mennesker er døde, og over en million antages at være påvirket af vejret, skriver AP.
Regntiden i Nepal, der normalt varer fra juli til september, tager hvert år livet af flere.
Sidste år døde 1200 i Sydasien i monsunperioden. Kerala i Indien var ramt af de værste oversvømmelser i 100 år.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker