Mindst 53 migranter omkommet i ulykke i Mexico
Der er hovedsageligt tale om mellemamerikanske ofre i en ulykke, der fandt sted i Mexico torsdag. En række personer blev også kvæstet og bragt til hospitaler beliggende i området ifølge myndigheder. Foto: El La Mira/via Reuters/Reuters
El La Mira/via Reuters/Reuters
Både mænd, kvinder og børn er blandt de omkomne migranter i en ulykke i Mexico ifølge agentur.
Mindst 53 migranter er omkommet i Mexico, efter af den lastbil, der transporterede dem, væltede torsdag.
Ulykken skete, da lastbilen kørte galt i et skarpt sving uden for byen Tuxtla Gutierrez, der ligger i staten Chiapas i det sydøstlige Mexico.
Det fortæller Luis Manuel Garcia, leder af Chiapas' agentur for civilbeskyttelse.
Det er justitsministeriet i Mexico, som har sat dødstallet til 53.
Der er hovedsageligt tale om mellemamerikanske ofre. De omkomne inkluderer både mænd, kvinder og børn ifølge agenturet.
En række personer blev også kvæstet og bragt til hospitaler beliggende i området ifølge myndigheder.
Migranter, der flygter fra fattigdom og vold i Mellemamerika, vandrer typisk igennem Mexico for at nå grænsen til USA. Nogle gange klemmer de sig sammen i store lastbiler - organiseret af smuglere - i ekstremt farlige tilstande.
- Dette viser os, at irregulær migration ikke er den bedste måde, siger Kevin Lopez, der er talsmand for Guatemalas præsidentembede til mexicanske Milenio Televisión.
Han vidste ikke, hvor mange fra Guatemala, der var blandt ofrene.
Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, har på det sociale medie Twitter udtrykt sorg over den "meget smertefulde" hændelse.
Alexandra Hill, der er El Salvadors udenrigsminister, har udtalt, at hendes regering arbejder på at se, om salvadoranere var døde.
Mexicos nationale migrationsinstitut har udtalt, at det vil tilbyde indkvartering og humanitære visum til de overlevende.
Dem, der er ansvarlige for ulykken vil blive stillet til ansvar. Sådan lyder det fra Rutilio Escandón, guvernøren i Chiapas.
Mexicanske myndigheder i Chiapas har forsøgt at overtale migranter til ikke at danne karavaner for at gå tusindvis af mil til den amerikanske grænse.
De er også begyndt at transportere folk fra Tapachule, der ligger i Chiapas, til andre regioner i landet.
Den amerikanske præsident, Joe Bidens', administration har også opfordret migranter til ikke at forlade deres hjem for USA.
Imens har det lydt fra kritikere, at skrappere politikker leder migranter til at opsøge menneskesmuglere og sætte deres liv på spil.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet