Mindst 60 dræbt i luftangreb i Damaskus
Over 60 mennesker er døde, efter et syrisk kampfly mandag gennemførte et angreb i udkanten af hovedstaden Damaskus.
Det siger oppositionsaktivister i hovedstaden til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge aktivister affyrede et syrisk kampfly to raketter mod mål i den østlige del af Syriens hovedstad.
Den ene raket ramte kvarteret Zemalka, mens den anden slog ned i forstaden Saqba længere mod øst, hvor oprørshæren Den Frie Syriske Hær havde angrebet og indtaget flere af hærens kontrolposter tidligere på dagen.
- De 60 døde er registreret i Zemalka. Der er også mange døde i Saqba, men antallet kan ikke bekræftes, siger en aktivist, der kalder sig Osama al-Dimashqi.
- De fleste af de dræbte var civile. Den Frie Syriske Hær havde angrebet kontrolposterne og hså forladt stedet igen, siger han.
Begge forstæder er fattige områder, hvor indbyggerne overvejende er sunnimuslimer.
Det er især sunnimuslimerne, der har stået i spidsen for det oprør mod præsident Bashar al-Assad, der brød ud i marts sidste år.
Ifølge aktivister i Damaskus er det første gang, at regeringens kampfly angriber områder så tæt på byen.
- Det er første gang, at et kampfly rammer i udkanten af Damaskus, siger en aktivist i hovedstaden via Skype.
Aktivisten tilføjer, at flyet har kredset over området hele eftermiddagen, inden angrebet fandt sted.
Det syriske styre har i stigende grad anvendt kampfly i et forsøg på at få bugt med det 17 måneder lange oprør mod Assad.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned