De to skælv natten til mandag lokal tid ramte med en halv times mellemrum, og de gjorde mere end at få jorden til at ryste.
De udløste også jordskred, der begravede flere end 25 huse i Burka-distriktet, som ligger i Baghlan-provinsen omkring 200 kilometer nord for hovedstaden Kabul.
Tirsdag morgen havde myndighederne fået et overblik over katastrofen, og den har kostet over 80 mennesker livet, siger provinsens politichef, Asadullah Sherzad.
- Vi har sendt redningshold til området, og hjælpeoperationen er i øjeblikket i gang med at grave lig ud, siger han.
Tidligere har politichefen sagt, at det tilsyneladende er landsbyen Dara Azara, som blev hårdest ramt.
Det amerikanske geologiske institut siger, at skælvene havde deres centrum 174 kilometer nord for Kabul.
Det nordlige Afghanistan og Pakistan rammes jævnligt af jordskælv.
Et af de voldsomste og mest dødbringende ramte i Pakistan i oktober 2005, da 74.000 mennesker omkom.
3,5 millioner andre mistede deres hjem.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker