Mindst 81 personer meldes dræbt i brand i Bangladesh
Snesevis af personer er omkommet i en brand i en fireetagers boligejendom i Dhaka, der også husede et kemikalielager. Det tog omkring 200 brandfolk over fem timer at få kontrol over flammerne, der bredte sig til andre bygninger. Foto: Mohammad Ponir Hossain/Reuters
Mohammad Ponir Hossain/Reuters
81 personer er døde i en brand i Dhaka i Bangladesh. Myndighederne frygter, at dødstallet stiger, skriver AFP.
Adskillige personer er omkommet i en bygningsbrand i hovedstaden i Bangladesh, Dhaka. Og dødstallet bliver ved med at stige.
I løbet af dagen er antallet af dødsofre løbende opjusteret, og ved middagstid torsdag er 81 personer ifølge AP bekræftet omkommet.
- Antallet kan stige. Eftersøgningen er fortsat i gang, lød meldingen fra Ali Ahmed, der er chef for brandvæsnet, tidligt torsdag ifølge AFP.
Branden kom under kontrol efter mere end 10 timers af hektisk slukningsarbejde. Omkring 50 personer blev såret, hvor nogle af dem blev slemt forbrændt.
Ilden opstod sent onsdag aften lokal tid i en etageejendom med lejligheder. Bygningen indeholder også et lager til opbevaring af kemikalier.
- Jeg talte med en kunde og pludselig råbte han ild, ild, siger Javed Hossain, der ejer en dagligvareforretning i området.
Årsagen til branden, der fandt sted i en basar i den ældre del af Dhaka, er endnu ikke fastlagt.
Men muligvis er den opstået i en gasbeholder, hvorefter flammerne på grund af de letantændelige kemikalier hurtigt har omspændt hele bygningen, oplyser brandchef Ali Ahmed.
- Der var en trafikprop, da branden brød ud. Derfor kunne folk ikke undslippe, siger han og uddyber, at kvarteret er kendetegnet ved meget smalle gader.
Flammerne bredte sig til nabobygninger, og det varede over fem timer, før branden var nogenlunde under kontrol. Omkring 200 brandfolk deltog i slukningsarbejdet.
I 2010 blev Bangladesh ramt af en tilsvarende tragedie. Over 120 mennesker mistede livet i en brand i en gammel bygning, der ligeledes husede et varelager for kemikalier.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker