Mindst én død efter canadisk togeksplosion
Det canadiske politi meddeler ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst én person er omkommet i forbindelse med en ulykke lørdag, hvor et tog lastet med olie eksploderede i den lille by Lac-Mégantic cirka 250 kilometer øst for Montreal i Quebec.
Toget, der var ubemandet, kørte af skinnerne og eksploderede.
Samtidig oplyser Quebecs sundhedsminister, Rejean Herbert, til nyhedsbureauet AFP, at myndighederne stadig mangler at høre fra 60 personer efter ulykken.
- Men vi har ingen idé om antallet af ofre, tilføjer han og understreger, at myndighederne ikke er klar over, om alle 60 personer var i byen, da toget eksploderede og ødelagde adskillige bygninger.
En del af byens indbyggere fortæller dog ifølge AFP, at de ikke kan komme i kontakt med deres familiemedlemmer, som bor tæt på det sted, hvor ulykken fandt sted.
Efter ulykken evakuerede myndighederne alle inden for en kilometer væk fra ulykkesstedet. Det drejer sig om op til 6000 mennesker, oplyser myndighederne.
Selskabet, der ejer toget, The Montreal Maine & Atlantic train, indrømmer, at toget var helt forladt, da ulykken fandt sted og toget kørte af skinnerne.
Vidner fortæller, at de så mellem fire og seks eksplosioner. Det olietransporterende tog var angiveligt parkeret, og lokomotivføreren havde forladt det, da ulykken skete.
Et vidne, Nancy Cameron, lagde et billede på internettet, der viste, hvordan et af togets vogne stod i flammer nær byen Nantes, der ligger 20 kilometer vest for Lac-Megantic.
- Da vi kom ud af baren, hørte vi eksplosioner, og der var ild overalt, siger Yvon Rosa ifølge AFP til Radio-Canada.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde