En busulykke i nærheden af den svenske hovedstad, Stockholm, har kostet mindst en person livet, mens fire er alvorligt kvæstet, oplyser politiet i Stockholm til avisen Expressen.
Der var 33 passagerer i turistbussen, da den ved 15.30-tiden af uforklarlige årsager kørte i grøften og væltede om på siden på Eckerö vest for Stockholm. 10 af passagererne er kommet lettere til skade.
- Bussens nationalitet er endnu ikke kendt, oplyser Stockholms politis pressetalsmand til Ritzau.
Ifølge SOS Alarm er der sendt 12 ambulancer til ulykkesstedet, hvor der ydes hjælp til de kvæstede på stedet. Også brandvæsen og politi er på plads.
Ulykken indtraf lige inden myldretiden, og politiet oplyser, at ulykkesstedet er afspærret. Det har skabt lange køer ud til Eckerö.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde