Mindst fire dræbt af skud i Seattle

En kvinde - sandsynligvis bedstemoren i en asiatisk familie - gik torsdag amok i et hus i Seattle og dræbte mindst fire personer. Det oplyser lokale medier samt politi.

Kvinden, der beskrives som asiatisk og i 50'erne eller 60'erne, var blandt de dræbte, siger en talsmand for politiet.

De andre dræbte var to kvindelige teenagere og en mand i 30'erne.

- Min mor gik helt amok og skød alle, citerer polititalsmanden en kvinde i 30'erne, der blev såret, men overlevede, for at sige.

Ifølge avisen Seattle Times er der fundet to pistoler på gerningsstedet.

Alarmcentralen fik i forbindelse med skyderiet et opkald fra en mand i huset, som sagde, at hans bedstemor var mentalt syg og var begyndt at skyde om sig.

En kvinde siger til tv-stationen Kiro TV, at 11 mennesker boede i huset.

/ritzau/AFP

Mindst fire personer har mistet livet, da en kvinde - sandsynligvis bedstemoren - gik amok og begyndte at skyde i et hus i Seattle.

Offentliggjort Sidst opdateret