Mindst fire er omkommet under orkan i Dansk Vestindien
Dette billede fra Sankt Thomas viser huse, der ligger kastet rundt efter orkanen Irma. Uvist om det tidligere danske guvernørpalads i Charlotte Amalie fra 1867 har kunnet modstå stormen. Taget er revet af, siger guvernør. Foto: /ritzau/AP/Ian Brown
/ritzau/AP/Ian Brown
Dødstal efter orkan i tidligere dansk koloni kan blive højere, siger guvernør. Store ødelæggelser på to øer.
Fire mennesker er bekræftet omkommet, efter orkanen Irma med stor kraft har ramt De Amerikanske Jomfruøer, det tidligere Dansk Vestindien.
- Det vil ikke være uventet, hvis vi finder flere, siger guvernør Kenneth Mapp ifølge netavisen St. Croix Source.
De store skader er sket på øerne Sankt Thomas og Sankt Jan.
To brandstationer er ødelagt under orkanen, og det samme gælder to politistationer, og taget på guvernørens bolig er blæst af.
Et hospital er blevet så svært beskadiget, at patienter måtte evakueres til et andet hospital. Blandt andet blev taget på kræftafdelingen revet af.
- Fordi hospitalet er så hærget og ødelagt, så vil sundhedsmyndighederne hjælpe os med at finde midlertidige hospitaler, siger Mapp.
Man kan imidlertid ikke bruge telte, fordi en anden orkan, Jose, er i anmarch. Men den ser ikke ud til at blive lige så farlig som Irma.
Siden orkanen onsdag har øen Sankt Jan været næsten uden kontakt med omverdenen. Men stormskaderne er formentlig større end på Sankt Thomas, siger Mapp.
Dansk Vestindien blev i 1917 solgt til USA og hedder i dag De Amerikanske Jomfruøer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde