Mindst fire kvæstet i lavine i Schweiz
Flere mennesker er blevet "begravet" i en lavine i de schweiziske bjerge tirsdag, oplyser politiet i Schweiz.
Fire mennesker er kvæstet i en lavine, der tirsdag har ramt et skisportssted i Schweiz. En af de kvæstede er i livsfare, oplyser politiet ifølge Reuters.
Der er tirsdag aften ikke fundet omkomne, og eftersøgningen efter eventuelle overlevende fortsætter, skriver flere schweiziske medier.
Tirsdag eftermiddag oplyste schweizisk politi, at flere mennesker er blevet "begravet" i en lavine i de schweiziske bjerge.
Det er uklart, hvor mange mennesker der befandt sig på det sted, hvor lavinen ramte, skriver nyhedssitet 20 Minuten.
Ulykken skete i Crans-Montana i Valais-kantonen omkring klokken 14.15.
Eftersøgningshold og redningsmandskab er på ulykkesstedet i en region, der hedder La Plaine Morte. Et øjenvidne fortæller til avisen Le Nouvelliste, at der blandt andet er fire redningshelikoptere på stedet.
Men kommunalchef Nicolas Féraud siger til Le Nouvelliste, at det drejer sig om 10-12 personer.
- Vi er i chok, og vi håber på en lykkelig udgang for disse personer, siger han.
Le Nouvelliste skriver, at fire mennesker er reddet ud af snemasserne. Der er ikke umiddelbart nogen melding om deres tilstand.
Snemasserne krydsede et markeret skispor, skriver avisen.
Billeder, der er blevet delt på Twitter, viser, at en stor del af en piste er blevet ramt af lavinen.
Området har været præget af lunere temperaturer i den forløbne uge. Det betyder, at en del tung sne er begyndt at smelte.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned