Mindst otte dræbt i russisk mineulykke

Mindst otte blev lørdag dræbt og 24 blev kvæstet ved gaseksplosion i en sibirisk kulmine.

Der var tilsyneladende 312 arbejdere i minen, da ulykken skete, og seks timer senere var 64 stadig spærret inde under jorden, oplyser talsmand for det regionale beredskab Valery Korchagin.

- Redningshold arbejder på at få dem reddet op, siger han.

Det er dog ikke klart, om myndighederne ved, hvor i minen arbejderne befinder sig.

/ritzau/Reuters

En eksplosion i en kulmine i Sibirien har kostet mindst otte personer livet. 64 minearbejdere er stadig fanget i minen.

Offentliggjort Sidst opdateret