Mindst seks dræbt af bombeangreb i Tyrkiet
Seks mennesker er tirsdag blevet dræbt i den østlige del af Tyrkiet.
En kraftfuld eksplosion rystede den østligt beliggende by, Tunceli, da et køretøj med sprængstoffer detonerede, netop som et militærkøretøj passerede, oplyser hospitalspersonale og sikkerhedskilder.
Bombeangrebet har ifølge nyhedsbureauet Reuters fundet sted i byens Atatürk-distrikt.
Den private tyrkiske tv-station NTV viser billeder af to køretøjer i flammer på en vej med spredt bebyggelse. Den forbinder to af byens distrikter.
Ifølge NTV har eksplosionen forårsaget panik blandt de lokale beboere.
Eksplosionen kommer samtidig med en optrapning af kurdiske oprøreres angreb på Tyrkiets sikkerhedsstyrker i den sydøstlige del af landet, hvilket har udløst massive militæroperationer i regionen. Tunceli ligger midt i den kurdiske del af Tyrkiet.
Det Kurdiske Arbejderparti, PKK, der af Tyrkiet og store dele af det internationale samfund betegnes som en terrororganisation, greb i 1984 til våben i den sydøstlige del af landet. Det udløste en konflikt, der til dato menes at have kostet 45.000 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned