Op mod 60 skulle være såret i ulykken, der skete da de to tog kolliderede ved 21-tiden i Szczekociny, siger landets transportminister.
Flere sårede skulle fortsat være indeklemt i togene.
- Jeg er på vej til ulykkesstedet. Det ser ud som om, det er en af de værste togulykker i de seneste år. Jeg ved, der er flere dræbt, siger transportminister Slawomir Nowak til tv-stationen TVN24.
Omkring 200 redningsarbejdere er på ulykkesstedet, og Polens premierminister Donald Tusk er på vej til ulykkesstedet.
Tv-stationen viser billeder af afsporede togvogne. Det er endnu ukendt, hvorfor de to tog befandt sig på samme spor.
En af de overlevende fortæller ifølge AFP, at vedkommende har set flere lig inde i toget, og at mange fortsat sidder fastklemt inde i togvraget.
- Vi forsøger at nå adskillige personer, som vi har fået kontakt til, der sidder inde i vognene, siger Jaroslaw Wojtasik fra beredskabet på stedet til tv-stationen TVN24.
Flere sårede er bragt til hospitaler i de omkringliggende byer.
Det ene tog var på vej mod nord fra Przemysl til Warszawa, da det kolliderede med et tog fra Warszawa to Krakow.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde