Mindst seks personer dræbt i knivoverfald i Kina
Mindst seks personer har mistet livet i et knivoverfald i det sydlige Kina. Det siger de lokale politimyndigheder til CNN.
En gruppe "kniv-bærende voldsmænd angreb civile" i Hunan-provinsens hovedstad, Changsha, citerer nyhedsbureauet Xinhua myndighederne for at sige.
En af voldsmændene angreb en 80-årig kvinde og stak hende til døde, lyder det på en lokalradio i Hunan.
Angrebet skete angiveligt på et marked i byen.
Ifølge CNN er en af overfaldsmændene blevet dræbt af politiet.
Overfaldet sker to uger efter, at 29 mennesker blev dræbt i et voldsomt knivangreb i den sydvestlige by Kunming i Yunnan-provinsen, hvor også 143 mennesker blev såret.
Myndighederne siger, at militante fra den urolige Xinjiang-provins stod bag. Tre gerningsmænd blev skuddræbt på stedet, mens en anden blev anholdt med det samme. Tre andre er siden blevet anholdt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned