Mindst syv har mistet livet i en lavine i Pakistan
Flere personer er stadig fanget under sneen efter en lavine i det nordlige Pakistan søndag. Her ses frivillige og soldater bære en person, der blev dræbt i en lavine 6. februar. Foto: AP/Gul Hamaad Farooqi
AP/Gul Hamaad Farooqi
Det er mindre end en måned siden, at Pakistan sidst blev ramt af en lavine, hvor flere personer blev dræbt.
En lavine har dræbt mindst syv arbejdere i det nordlige Pakistan, mens flere andre stadig kan være fanget under sneen.
Det oplyser en embedsmand til nyhedsbureauet AFP.
Ulykken skete nær Lowari tunnelen, som forbinder de to distrikter Dir og Chitral i provinsen Khyber Pakhtunkhwa.
Op til fire personer er stadig fanget under sneen, mens syv andre kom til skade ved lavinen.
- Der bliver gjort indsatser for at redde de resterende arbejdere ud i live, siger Shahab Hameed, en lokal embedsmand, til AFP.
Redningshold er ankommet til området for at hjælpe rejsende, der er strandet på grund af lavinen og for at tilse de tilskadekomne.
Det er ikke lang tid siden, at regionen sidst blev ramt af en dødbringende lavine.
Tidligere på måneden mistede mindst 13 personer livet og 20 hjem blev ødelagt, da laviner og kraftig regn ramte regionen. Værre så det ud i nabolandet Afghanistan, hvor næsten 200 mistede mennesker livet.
Voldsomt vejr rammer Pakistan næsten hvert år med laviner om vinteren og styrtfloder om sommeren.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker