Mindst ti mennesker dør i skibskollision på Volga-floden
Mindst ti mennesker blev mandag aften dræbt i en kollisionsulykke på floden Volga i Rusland. Foto: Maxim Shemetov/arkiv/Reuters
Maxim Shemetov/arkiv/Reuters
En pram og en katamaran kolliderede på den russiske flod Volga mandag aften. Hidtil er ti lig bjærget.
Mindst ti mennesker blev dræbt mandag aften, da to både kolliderede på floden Volga i Rusland.
- Dykkere har bjærget ni lig - tre mænd og seks kvinder, oplyser en talsmand for det lokale beredskabstjeneste tirsdag.
Sidenhen er yderligere et lig blevet bjærget.
Ulykken skete på floden nær byen Volgograd, da en pram kolliderede med en katamaran.
En unavngiven kilde fra den lokale nødtjeneste fortæller, at en af de mest sandsynlige årsager til ulykken er, at skipperen på katamaranen ikke overholdt sejlreglerne.
- Det forlyder, at skipperen på katamaranen overtrådte manøvrereglerne og ikke gjorde noget forsøg på at undgå kollisionen, siger kilden.
Ifølge det russiske føderale agentur for søfart og flodtransport havde katamaranen ikke de påkrævede dokumenter og identifikationslys.
Da ulykken indtraf, var der 16 mennesker om bord på katamaranen, som ifølge den unavngivne kilde har plads til 12.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker