Mindst tre børn er blevet dræbt ved et angreb på en børnehave i det østlige Kina, oplyser beboere og interessegrupper efter det seneste i en serie af skoleangreb i hele landet.
Angrebet fandt sted tirsdag i byen Zibo i provinsen Shandong, siger beboere, mens det lokale sygehus, politiet og regeringen afviste at kommentere episoden.
- Det skete klokken 15 eller 16 tirsdag eftermiddag. Tre børn mistede livet, andre tre blev såret, og fire lærere kom også til skade, siger Wang, der er medarbejder i en børnehave i det samme område.
En anden borger i Zibo, en børnehaveejer, som ikke ønskede at opgive sit navn, siger, at hun har hørt om episoden, men at hun ikke kender noget til antallet af døde og sårede.
Hun tilføjer, at børnehaverne i byen er blevet bedt om at holde lukket i en måned fra torsdag.
Ifølge det Hongkong-baserede Informationscenter for Menneskerettigheder og Demokrati trængte den knivbevæbnede gerningsmand ind i børnehaven, hvor han dræbte og sårede 16 børn og medarbejdere.
Gruppen har opgjort antallet af døde til fire.
Angrebet er det seneste i en række, der har chokeret Kina og ført til øget sikkerhed på skoler.
Mindst fem større angreb har fundet sted fra marts til maj i år. I den forbindelse har 17 personer, heriblandt 15 børn, mistet livet og flere end 80 er kommet til skade.
To angribere er allerede blevet henrettet, og to andre har begået selvmord. Den femte blev idømt dødsstraf i juni.
Årsagen og motiverne til angrebene kendes ikke.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker