Mindst tre døde og 200 evakuerede under hospitalsbrand nær Rom
Brandfolk arbejder ved et hospital tæt på Rom. Foto: Vigili Del Fuoco/Reuters
Patienter på hospital nær udkanten af Rom måtte evakueres under brand, som spredte sig hurtigt.
Mindst tre mennesker er døde efter en brand på et hospital i Tivoli nordøst for Rom.
Det oplyser italiensk brandvæsen lørdag ifølge nyhedsbureauet dpa.
Der er også fundet en fjerde afdød person, oplyser det italienske nyhedsbureau Ansa. Men det står ikke klart, om personen allerede var død før branden.
Branden begyndte kort før klokken 23 fredag lokal tid. Redningstjenester fik i løbet af natten slukket ilden.
Omkring 200 mennesker blev evakueret. Undervejs måtte brandfolk anvende en stigevogn for at få personerne ud fra hospitalet. Blandt andre en gravid kvinde og flere børn blev ifølge nyhedsbureauet Reuters evakueret.
Herefter blev de overført fra hospitalet, som ligger tæt på udkanten af Rom, til andre hospitaler i den italienske hovedstad.
Årsagen til branden kendes ikke umiddelbart.
Foreløbige undersøgelser indikerer ifølge dpa, at branden startede på hospitalets anden sal.
Herefter spredte flammerne sig hurtigt og nåede skadestuen samt intensivafdelingen.
Ilden bredte sig ikke til etagerne højere oppe i bygningen. Men røgen nåede derop, hvorfor hele bygningen måtte evakueres.
Flere medier skriver ifølge Reuters, at de døde er to mænd og to kvinder i alderen 76 til 86 år.
Tivoli ligger omkring 30 kilometer nordøst for Rom.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker