Mindstelønnen tager et ordentligt hop i Californien
Ny lov betyder, at Californien mere end fordobler den mindsteløn, som er fastsat af USA's kongres.
Californiens demokratiske guvernør, Jerry Brown, har mandag underskrevet en ny lov, der betyder, at mindstelønnen sættes op fra 10 til 15 dollar i timen i USA's mest folkerige stat.
De 15 dollar i timen (98,50 kroner) skal være nået på de californiske arbejdspladser inden 2023, og det gør staten til den første i USA, som presser lønnen så højt op for de såkaldte "working poors" - folk der ikke kan leve af den nuværende mindsteløn.
- Dette her handler om at skabe en lille bitte smule balance i et system, som hver dag bliver stadig mere ubalanceret, siger Brown.
Han konstaterer, at den igangværende præsidentvalgkamp er fuld af vrede, og at mindstelønnen er en af årsagerne.
Brown lægger sig på linje med den ene af de demokratiske præsidentkandidater, Bernie Sanders, som har krævet, at den føderale mindsteløn i USA hæves til 15 dollar i timen.
I dag er den mindsteløn, som USA's kongres har fastsat, 7,25 dollar (47,40 kroner).
Hver af USA's 50 stater har ret til at øge mindstelønnen inden for deres egne grænser.
Republikanerne og nogle konservative demokrater hævder, at en højere mindsteløn vil koste arbejdspladser.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker