Fem timer og 40 minutter efter, at startskuddet havde lydt til marathonløbet i New York, luntede Edison Piña over målstregen, fulgt af to hjælpere og klappet på vej af tusindvis af tilskuere.
Den 34-årige minearbejder var en af de helt store stjerner på den 42 kilometer lange tur gennem New York, rapporterer tv-stationen CNN.
Han gennemførte løbet på trods af en knæskade, som han pådrog sig under det 69 dage lange ophold i minen, 700 meter under jorden.
Arrangørerne af New York City Marathon havde inviteret Edison Piña efter at have hørt historien om, hvordan han holdt sig i form ved at løbe i minegangene i de lidt over to måneder, han og 32 andre minearbejdere var indespærret.
Marathonløbet i New York er et af verdens mest populære.
I år vandt Gebre Gebremariam fra Etiopien, der løb sit første maratonløb nogensinde, men alligevel kom først i mål efter blot to timer, otte minutter og 14 sekunder.
Hans langt mere berømte landsmand, løbefænomenet Haile Gebrselassie, måtte forlade løbet undervejs på grund af en knæskade.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned